Om mig
Hej, jeg er Helle og det er mig som du møder til personlig coaching, til sparring og til foredrag.
Jeg har selv stået i stress og store omvæltninger i livet, hvilket blev startskuddet til at starte som selvstændig.
Jeg har i over 15 år arbejdet med at hjælpe og støtte unge og voksne i sårbare situationer som rådgiver og mentor.
Jeg har en kandidatgrad i religionsvidenskab og psykologi.
Jeg blev uddannet certificeret coach fra coachinghuset INCENTO i 2016. Uddannelsen opfylder kravene til etik, moral og kompetencer – opstillet af European Mentoring and Coaching Council (EMCC). Uddannelsen kombinerer en masse teori med praktiske øvelser, som jeg glæder mig at lave sammen med dig.
Alle de professionelle redskaber kombineret med min arbejdserfaring gennem 15 år – som lærer, underviser, rådgiver og mentor – og min menneskelige indsigt, nærhed og autenticitet – det er dét, du får hos mig.
Jeg arbejder på deltid som mentor og coach på HF3 på Nørresundby Gymnasium og HF.
Jeg er meget fleksibel i forhold til aftaler – hvad enten det er i dagtimerne eller aften.
Jeg bor i Biersted med min mand og vores 3 døtre.
Walk and Coach
Altså coaching samtaler i naturen.
Det er videnskabeligt bevist, at samtaler i naturen øger vores kreativitet.
Det er nemmere at tænke “ud af boksen”, når hjernen får luft – og det giver plads til at reflektere.
Det er faktisk lettere at tale frit, når vi går.
Sådan gør vi:
Du kan vælge mellem en af tre gennemtestede ruter, som du kan læse om og se billeder af her:
Lindholm Søpark, Nørresundby
Ruten er 2,5 km, god bred sti, jævn, bortset fra trappen, men der venter en FANTASTISK udsigt.
Lindholm Strandpark, Nørresundby
Ruten langs Limfjorden og Lindholm Strandpark er på 2-4 km. Dejlig jævn hele vejen igennem og så SMUK.
Fosdalen ved Tranum, Brovst
Ruten er 2,5 km i kuperet terræn, men UTROLIG flot – og udsigten over Slettestrand skal opleves.
Hver rute starter og slutter samme sted.
Hvis du ønsker en rute et andet sted, gør vi det.
Online samtale
I en travl hverdag er det nemt at holde samtaler på Skype eller Google Meet.
Så behøver du ikke at skal ud af døren—du sidder trygt derhjemme.
Mit samtalelokale i Aalborg
Vi kan også holde samtale i mine hyggelige lokaler hos
Mama i MADE it.
Her er dejligt lyst, venligt og en tryg atmosfære.
Du kan parkere lige i nærheden.
Adresse:
Strandvejen 9, 1. sal.
9000 Aalborg
Jeg kommer til dig
Vi kan også holde samtale hjemme hos dig.
Det er måske tryggere for dig.
Jeg anbefaler, at du finder et roligt sted i dit hjem, hvor vi kan sidde uforstyrret.
Ved kørsel ud over 5 km fra Biersted tager jeg kr. 5,00 pr. kilometer (begge veje).
Etik– jeg arbejder sådan
Jeg vægter etik meget højt. Det betyder, at det du fortæller mig, bliver hos mig.
Jeg har nemlig tavshedspligt.
Igennem vores samtaleforløb forudsætter jeg, at du er eksperten på dit liv, og at du har svarene. Jeg vil stille dig direkte spørgsmål, som relaterer til det, der sker i dit liv. Jeg vil bede dig om at handle ud fra de mål, du vælger, og bede dig til at holde dig ansvarlig for de handlinger, du forpligter dig til. Det er dig, som har det fulde ansvar for at gøre det, der skal til, så dit ønskede mål nås.
Vi arbejder som et team og skaber en alliance, som skal hjælpe dig med at forblive fokuseret og opnå dit ønskede mål.
Copyright 2020 Helle Steen Coaching | CVR NR.: 41185007 | Email: kontakt@hellesteencoaching.dk
Telefon: +45 20 29 16 66 | Skype: Helle Steen Coaching